Interessant double feature

Så er der nyt fra Indien igen: en bollywoodfilm og en bengali-film, og som de to film her illustrerer, er der STOR forskel på de film, der bliver lavet på i Indien. Tjek en uoriginal hindi-gyser og en bengali-film med rå vold, stoffer og onani.



Den første film hedder Help og har Mugdha Godse, Bobby Deol og et foster i et glas i hovedrollerne. Den havde præmiere i går, fredag d. 13. Uuuhhh.

Jeg har endnu ikke set filmen, men umiddelbart ligner den en sædvanlig indisk rip-off af japanske og sydkoreanske gysere. Efter at have set Naina (en blanding af Gin Gwai og Dark Water) og Zinda (en total kopi af Oldboy) har jeg mistet alt tro på et godt indisk gys. Man kan selvfølgelig godt blive skræmt over, hvor meget der bliver stjålet i de to film, men ellers er de bare dårlige.

Men måske nogle af jer derude har set Help? Hvis I har, vil jeg meget gerne høre om jeg er for fordomsfuld. Jer der ikke har set filmen, kan se en trailer her:

http://twitchfilm.net/news/2010/08/mugdha-godse-bobby-deol-and-a-fetus-in-a-jar-star-in-bollywood-horror-help.php

Filmen Gandu (The Loser) ser til gengæld rimelig crazy ud. Den er sort/hvid, rå og har adskillige sexscener, så den er på ingen måde bollywood. Billederne er flotte og handlingen er en slags social-realistisk indiefilm. Og i stedet for det sædvanlige bollywoodmusik er filmen her fyldt med vred rap. Filmen får præmiere i New York på South Asian International Film Festival. Det bliver spændende, hvilken modtagelse filmen vil få i Indien. Jeg kan lige se brændende biografer for mig, men i Europa og måske i USA kunne den godt blive velmodtaget.

Filmen er fra den bengalske delstat, og de har allerede en tradition for ikke at lave bollywoodfilm.

Her er en trailer:

http://twitchfilm.net/news/2010/08/this-aint-no-typical-bollywood-film-take-a-look-at-qs-gandu-the-loser.php

Endhiran - The Robot

Jeg har lige set et indlæg på filmsitet Twitchfilm.net om den nyeste indiske science fictionfilm, Endhiran. Og lad mig begynde med at sige, at de ser fuldstændig crazy ud! Det kan selvfølgelig godt være at jeg har fået et helt forkert indtryk af filmen, da jeg ikke fatter, hvad der bliver sagt, men alligevel: der skal godt nok noget dybsindig dialog til at redde denne her i land. Men der er også bare min forudfattede mening om sydindiske film.

Det kunne dog blive fedt nok. Der er i hvert fald store kræfter bag: special effects lavet af Stan Winston Studeo i USA og stuntkoreografi af Yuen Woo Ping, som er bag stuntsekvenser i film som The Matrix, Kill Bill og Croutching Tiger, Hidden Dragon. Og ikke mindst superstjerne Superstar, Rajinikanth og Shankar (jeg ved ikke hvem de er, men deres navne er fede!)

Fedt fjæs, Rajinikanth

Men min pointe er netop også, at dette er en tamilfilm, en sydindisk film og ikke en bollywoodfilm, som Twitch har skrevet. Dog har den Aishwarya Rai som en af hovedrollerne, men selv på trods af det og at filmen får præmiere samtidig på tamil, hindi og telugu, så er det ikke nogen bollywoodfilm.

Så frygt ikke: I kan stadigvæk med æren i behold sige offentligt, at I godt kan lide bollywoodfilm, da Endhiran er en tamilfilm. Jeg tror til gengæld, at den er så skør, at den bliver helt sjov at se. Det troede jeg også med Dus, og den var bare dårlig, men jeg har en god fornemmelse med Endhiran. Døm selv:

http://twitchfilm.net/

Hindi-remake af danske Pusher

Så har de gjort det igen, Indien. Lavet en genindspilning af en udenlandsk film. Men denne gang ser det ud til, at de har betalt for det til en dansker. Nicolas Winding Refns Pusher fra 1996 er nu en hindifilm.



Filmen er omskrevet og instrueret af Assad Raja, som er forholdsvis ny i filmbranchen. Før han skrev, instruerede og spillede i Pusher har han haft et par roller i forskellige tv-produktioner bl.a. i den engelske tv-serie The Bill fra 1984. Filmens kvindelige stjerne har tilgengæld 32 film på bagen i diverse indiske produktioner, bl.a. som heltinden overfor Shah Rukh Khan i Pardes. En af de andre af filmens stjerne er også vant til at omgås de helt store, så som Meatloaf. Jo jo.

På filmens egen hjemmeside (pushermovie.com) beskrives filmen som en 100% "Brit-film shot in Hindi". Dvs. at filmen er lavet af et "100% europæisk crew" i England, London og the Midlands. Jeg ved ikke helt, hvorfor de fokuserer så meget på, at filmen er 100% europæisk, men det må betyde noget godt, da filmen (ifølge den egen hjemmeside) beskrives som "the most exciting, violent and innovative Indian gangster film ever made". Holdda op. Det var da vildt. Og det er helt uden sang og dans, så en bollywoodfilm er det ikke.



Men om det her i virkeligheden er en nyhed, det kan jeg ikke rigtig lure. På imdb står der godt nok 2010 lige som der gør det på filmens hjemmeside. Men BBC skrev om filmen i 2008, og fik det til at lyde som om, den havde præmiere dér.

Så hold vejret for her i 2010 kommer Indiens vildeste gangsterfilm!

Links:
www.pushermovie.com
http://twitchfilms.net/interviews/2010/05/a-conversation-with-nicolas-winding-refn.php

DR fatter ikke bollywood

Som I måske ved har DR2 bollywoodtema i aften, og det er jo umiddelbart glædeligt. Men desværre har DR ikke fattet, hvad en god bollywoodfilm er. Eller bollywood i det hele taget. Jeg betragter i hvert fald ikke aftenens film som hverken bollywoodfilm eller kvalitet.

Aftenens tema begynder med tre udsendelser, hvoraf to af dem omhandler den danske sangerinde Anita Lerche og hendes indiske sangkarriere. Om man kan lide hendes sang er vel en smagssag, men det er altid dejligt at se folk, der brænder for det de laver. Især når det handler om Indien:) Indimellem sendes programmet "Bag om Bollywood", som uden tvivl kan opsummere alt hvad vi har brug for at vide om filmindustrien i de 9 minutter programmet varer.

Kl. 20.40 vises så filmen Bride & Prejudice, som i min mening under ingen omstændigheder kan karakteriseres som en bollywoodfilm eller som seværdig. Ja, nu synes I måske, at jeg er lidt hård ved en film som da både har en indiske skuespillerinde (Aishwarya Rai), flotte kostumer og sang og dans. Men det er en elendig fortolkning af Jane Austens Pride and Prejudice, som prøver at vise et vestligt publikum, hvor charmerende bollywoodfilm er.

Og bollywoodfilm er charmerende og fantastiske, derfor forstår jeg ikke, hvorfor DR vælger at vise en halvamerikansk udvandet version af slagsen. Hvad med at vise Kal Ho Naa Ho? Den foregår også i USA, men er af en helt anden kaliber.

Jeg anderkender, at DR før har vist rigtig gode indiske film som Devdas, Dil Se ... og Om Shanti Om. Men hvorfor stoppe der? For at bruge Devdas' ord: "I object!"

Kom så DR, se at vis os nogle rigtige filmperler. I kan godt. Og guderne må vide, der er nok at tage af. Jeg er rigtig glad, når andre viser interesser for en af mine store lidenskaber: indisk film, men når en hel filmindustri repræsenteres forkert er det svært at forsvare over for folk, som ikke har set indisk film, når de tror, at bollywoodfilm er det samme som Bride & Prejudice.

Bollywoodfilm er og bliver censureret

Kære læser

Kan I huske The Love Guru med Mike Myers fra 2002? Den skabte vrede blandt nogle indere, og Rajan Zed kom på forsiderne, da han ikke synes, at filmen burde bruge hellige hindu symboler i filmen.

Zed er formand for foreningen the Universal Society of Hinduism, og de synes nu, at den indiske filmindustri skal underlægges censur. Han siger:

"We are fully supportive of the artistic freedom and expression in cinema, and we do not want any unnecessary censorship, but we are highly concerned about the increasing presence of the immodest and risque scenes in movies, which are there simply for mercantile greed."

Men det kan vel diskuteres, hvad der er "unnecessary censorship."

Det er bl.a. kys i hindifilm, som Zed og hans forening ikke kan lide. Og det er dog heller ikke længe siden, at det romantiske kys fik sin debut på det store lærred. Ja, altså med visse undtagelser fra for tiden.

Karma, 1933

I 1933 var der et kys i filmen Karma. Så har det romantiske kys stort set været gemt væk i små 70 år, indtil det dukkede på igen i det nye årtusinde i bl.a. Kiss Kiss Ki Kismat.

Kiss Kiss Ki Kismat, 2004

Der var dog lige et enkelt kys i 1960'erne i filmen Mera Naam Joker. Skuespillerinden i filmen var russer, og det synes at have været logikken bag, at kysset kunne lade sig gøre. En indisk kvinde skulle i hvert fald ikke udsættes for den slags forfærdeligheder.

I 1970'erne var der lidt kysseri i film som Satyam Shivum Sunderam og Ram Teri Ganga Maili, men ellers var kyssene begrænset til læber på en pande eller en bly kvindehånd.

Men så kom 1990'erne med Raja Hindustani, der efter sigende skulle have et 10 minutter langt kys mellem Aamir Khan og Karisma Kapoor.

Raja Hindustani, 1996

Herefter har så fulgt en række kys, men det er stadigvæk langt fra alle filmmagere, der inkluderer kysset i sine film. Filmmager Arjun Sablok, som har lavet den romantiske film Na Tum Jano Na Hum, siger “A kiss is supposed to be a beautiful haunting and poignant expression of love between two individuals. Recent films have turned it into an occasion for lustful liaisons. The kiss now looks crude and objectionable on screen.”

Og jeg synes da også, at måneskindsscenen i Devdas (2002) er langt mere erotisk end f.eks. en film som Basic Instincts, så måske er der både kunstnerisk udfordring og romantiske resultater i nogle former for selvcensur?

Det manglende kys er i hvert fald én af de elementer, der gør en Bollywoodfilm til noget særligt, og også til film som hele familien kan se om man er religiøs eller ej. Og på den måde kan man argumentere for, at Bollywoodfilm udnytter sit publikumspotientiale, er det er måske derfor, at disse film er de mest sete film i verden.

Hvis du vil læse mere om kysset i hindifilm, så tjek denne side ud: http://sify.com/movies/bollywood/fullstory.php?id=13687553

Kilder:

http://www.imdb.com/news/ni1879664/

http://sify.com/movies/bollywood/fullstory.php?id=13687553

James Cameron i Indien

På imdb.com kan man i dag læse, at Avatars instruktør James Cameron skal til Indien.

Cameron skal være med på et seminar om "new cinema" i New Delhi. Sammen med bl.a. bollywood-stjernen Aamir Khan skal Cameron diskutere film.

Det har fået Indiens filmkritikere til at juble, da de håber, at Cameron vil lade sig inspirere af landet og dets fantastiske landskaber, religiøse festivaler, filosofi og spiritualitet samt landes historie og inkludere skuespillere og religiøse temaer i sin næste blockbuster.

Hvem ved? Måske kommer Indien til at danne rammen for det næste Pandora?

http://www.imdb.com/news/ni1777109/

Bollywoodfilm i Little India - kun to timer væk

Hvis du ikke kan vente på, at der bliver vist hindifilm her i Danmark, kan man gøre som mig og tage et lille smut til England. Forstaden Southall har alt, hvad ens inder-wannabe-hjerte kan begære.

Om kun to uger tager jeg af sted til London-forstaden Southall, også kendt som Little India. Her i denne skønne by fyldt med indiske restauranter, butikker, der sælger alt fra indisk tøj, smykker, film og musik, ligger biografen Himalaya Palace, der blandt andet viser de nyeste og største hindifilm.

På plakaten er for tiden My Name Is Khan samt 3 Idiots. Den førstnævnte har jeg som bekendt set her i Danmark, men den sidstnævnte har jeg endnu ikke haft muligheden for at se. Mine indiske veninder har varmt anbefalet den, og på trods af, at den er med den altid terroristglade Aamir Khan, tror jeg at jeg tager ind og ser den, hvis chancen byder sig om et par uger. Den vandt i hvert fald en masse Filmfare Awards, så den må da være seværdig. Det vil tiden vise.

Når jeg nu kommer til Southall vil jeg helt sikkert også benytte chancen for at skrabe til mig af filmblade, film og soundtracks. Jeg skal da lige have det nye Filmfare, måske et par dvd'er og nogle plakater. Og så lidt dosa masala og måske lidt gulab jamun. Mmmm.

Hvis du også kommer på disse kanter, kan du tjekke Himalaya Palaces program her:

http://www.himalayapalacecinema.co.uk/