Viser opslag med etiketten action. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten action. Vis alle opslag

lørdag den 23. november 2013

Bad-ass Bollywood – Dhoom:3 og Gulaab Gang

Om under en måned kommer action-braget Dhoom:3 i biograferne og slutter dermed 2013 af med et brag. 2014 lader til at lægge i kakkelovnen til endnu mere action med kvinde-hævnerfilmen Gulaab Gang.


Dhoom:3
Dhoom-filmene er sjov og action-packed heist-film med Abhishek Bachchan og Uday Chopra som hhv. Assistant Commissioner of Police, Jai Dixit, og den småkriminelle bilentusiast Ali, der sammen bekæmper kriminalitet. Den første Dhoom-film havde John Abraham i rollen som den lokale bandeleder Kabir, som Bachchan og Chopra var oppe imod. I Dhoom:2 var det Hrithik Roshan, som den interationale megaskurk Mr. A., der satte Bachchan og Chopra  på overarbejde.



Den 20. december er det Aamir Khan, der bliver føjet til filmseriens skurkeliste i Dhoom:3, og at dømme efter traileren bliver det en rigtig underholdende heistfilm med masser af båd-, bil- og motorcykelagter, hvilket selvfølgelig hører sig til i en film, hvis titel referere til den lyd en acceleration giver: dhoom, dhoom.



Gulaab Gang
I 2006 dannede Sampat Pal Devi kvindebevægelsen The Gulabi Gang, der lige siden har kæmpet for indiske kvinders rettigheder i deres lyserøde sarier (‘gulaab’ betyder ‘lyserød’ på hindi). I 2012 lavede filminstruktør Nishtha Jain en norsk dokumentarfilm om de lyserøde hævnere, og nu kommer et action-brag af en spillefilm. I hvert fald hvis man skal tro plakaten, der er det fedeste actionfilmplakat, jeg længe har set.

Indiske kvinder, der har fået nok af hustruvold,
børneægteskaber og manglende kvinderettigheder. 
Der er endnu ingen trailere for bollywoodfilmen, men det lader til at Madhuri Dixit, Juhi Chawla og Mahi Gill fremstiller deres kvindelige hovedpersoner som bollywood-action-film-heltinder af den hævntørstige slags. Det kan gå gruelig galt, når man laver bollywood-action baseret på virkelige hændelser, men vi må vente lidt endnu på traileren, der så forhåbentlig viser en film, der bliver fantastisk og ikke forfærdelig.

Mens vi venter, har vi Dhoom:3 og en af de fedeste filmplakater til at forsøde ventetiden. Dhoom:3 vises i Valby, Albertslund, Odense, Kolding og Århus frem til 5. januar.


Tjek kvindebevægelsen Gulaabi Gangs hjemmesiden: http://www.gulabigang.in/

Dokumentarfilmens hjemmeside: http://kudosfamily.com/film/gulabi





onsdag den 8. august 2012

Ek Tha Tiger får Danmarkspremiere


Så er der snart premiere på endnu en splinterny bollywoodfilm. Ek Tha Tiger med Salman Khan i hovedrollen er på det store lærred for første gang herhjemme i Park Bio, Østerbro, fredag d. 17. august kl. 22. Derefter kan den ses i biografer over hele landet.

Se traileren på Kabir Khans action-/spion-/kærlighedsdrama af en film herunder. Og for en gangs skyld er der undertekster på traileren, så vi, der ikke taler hindi/urdu kan få et indtryk af, hvad filmen handler om. 

Her er filmens andre spilletider og -steder:

Sjælland
Park Bio
Østerbrogade 79 – 2100 København Ø – Telefon 35 38 33 62
Lørdag 18. august 2012 – kl. 22.00
Søndag 19. august 2012 – kl. 22.00
Albertslund Bio
Bibliotekstorvet 1-3 - 2620 Albertslund - Telefon 43 64 02 44
Lørdag 18. august 2012 - kl. 22.00
Søndag 19. august 2012 - kl. 16.00
Søndag 19. august 2012 - kl. 17.00
Søndag 19. august 2012 - kl. 19.00
Søndag 19. august 2012 - kl. 20.00
Lørdag 25. august 2012 - kl. 21.00
Søndag 26. august 2012 - kl. 19.30
Kosmorama Frederiksværk
Nørregade 10 B - 3300 Frederiksværk - Telefon 47 72 04 55
Søndag 19. august 2012 - kl. 18.00

Ballerup Kino – Baltoppen
Baltorpvej 20 - 2750 Ballerup - Telefon 44 64 32 32
Mandag 20. august 2012 - kl. 19.00
Fyn
BioCity Odense
Østre Stationsvej 27 - 5000 Odense C - Telefon 70 13 12 11
Søndag 19. august 2012 - kl. 18.30
Søndag 19. august 2012 - kl. 21.30
  
Jylland
BioCity Aarhus
Skt. Knuds Torv 15 - 8000 Aarhus C - Telefon 70 13 12 11
Søndag 19. august 2012 - kl. 17.00
Søndag 19. august 2012 - kl. 20.00
  
Horsens Megascope
Holmboes Allé 13 B – 8700 Horsens - Telefon 76 64 67 88
Søndag 19. august 2012 - kl. 18.00
  
Hadsten Bio
Nørregade 6 - 8370 Hadsten - Telefon 86 98 01 70
Fredag 24. august 2012 – kl. 21.00
Læs mere om filmen:

søndag den 1. april 2012

Ra.One – genren er ikke science fiction, men masala!


En megaskurk fra et computerspil træder ud af spillet og dræber alle på sin vej i jagten på en lille dreng. En kvinde skriver en bog om, hvordan man omskriver alle kvindenedgørende bandeord om til mandenedgørende, og en penispiercing skaber ude-af-kontekst homoerotisk ’komik’. Årets science fiction-film. For børn. Nej, for voksne. Nej…

I går aftes fik jeg endelig set Ra. One – Shah Rukhs seneste science fiction-actionbrag. Godt nok 5 måneder efter premieren, men som du nok har opdaget, er det ikke altid de nyeste film, jeg anmelder. Nå, men efter at have set teasere, trailere og andet fantastisk pr-materiale i et halvt år op til premieren, var jeg virkelig spændt på Indiens nye stil inden for genrefilm – action og science fiction.

http://www.youtube.com/watch?v=yCtcNKb5RzA

Jeg havde ikke læst noget om filmen, så jeg vidste kun, hvad traileren havde vist: mega-action, science-fiction og superfede effekter. Det viste sig dog også at holde vand. Handlingen derimod…

Find og tilintetgør Lucifer
Shekhar (Shah Rukh Khan) udvikler computerspil, og på trods af hvad der ligner en fantastisk karriere (kæmpe huse i hhv. London og Mumbai, biler og privatskole til sønnike), så synes sønnen Prateek (Armaan Verma) ikke, at hans far er cool. På Prateeks opfordring udvikler Shekhar et spil med den ultimative skurk Ra.One, og sønnen synes nu, hans far er cool. Og da spillet udgives, bliver der ikke sparet på festlighederne i firmaet. Mens alle drikker, danser og synger – det er selvfølgelig Shekhar og hustruen Sonia (Kareena Kapoor) der står i spidsen – har Prateek (hvis screen name er Lucifer) fået lov til at prøve spillet, og af årsager jeg ikke forstod, bliver Ra.One bragt fra spillet og ud i virkeligheden (uden nogen opdager det), og nu er det så er hans mission at finde og tilintetgøre Lucifer.

Fra sangen "Chammak Challo" sunget af Akon

Taxabøller og tamilsk Megastar
Det siger sig selv, at Ra.One skal destrueres og hvem bedre til at gøre det end spillets helt G.One, der nu også bringes til live. Efter et par hæsblæsende, og meget velproducerede jagt- og kampscener i London, går turen til Mumbai.

Og her kommer så et af filmens absurde scener. De er ikke mere end lige kommet ud af lufthavnsbygningen, da de bliver truet af en flok lokale taxachauffører. Efter at G.One har kastet rundt med de lokale taxabøller, som selvfølgelig alle er udstyret med sværd i alle afskygninger, suser en bil med nummerpladen ’Superstar’ ind på pladsen foran lufthavnen. Bilen er selvfølgelig magnetisk, så alle våbnene havner henne på bilen.

Og det lader til, at bilens fører ikke er hvem som helst: Bøllerne er tydeligvis rædselsslagene for ham, og da han har sat sine sorte Nike-støvler solidt på jorden, stikker alle af. Og så stiger selveste Megastar ud af bilen. Altså skuespilleren Rajnikanth også kaldet Megastar. Og her set det ud til, at han spiller sig selv, for alle på pladsen genkender ham og hilser ærbødigt med sammenklappede hænder (dog kalder de ham Superstar og ikke Megastar).

Men hvad er nu det?! Megastar spiller alligevel ikke sig selv, men robotten Chitti fra Megastars egen tamilfilm Endhiran. Så her har vi altså både en reference til virkelighedes stjerne samt til en fiktiv figur i en tamilfilm. Chitti og G.One har en lille solbrille-battle, og så er den scene er færdig!

http://www.youtube.com/watch?v=l2RPAk2Tipw

I modsætning til den netop beskrevne scene, kan jeg godt lave overgange, og Megastars pludselige tilstedeværelse bringer mig videre til det faktum, at det lader til, at familien Shekhar er fra Tamil Nadu. Jeg forstod aldrig, hvorfor de skal forestille at være tamilere, når de taler hindi, men sådan er der så meget.

Fremtid møder fortid
Som så mange andre science fiction-film møder fremtiden fortiden. Her møder moderne teknologi den indiske mytologi. Ra.One (udtales Ravaan) repræsenterer selvfølgelig antagonisten Ravaan i den store hindumytologi The Ramayna. G.One (udtales jeevan, der betyder ’liv’ på hindi) er selvfølgelig den perfekte helt, der kæmper bravt for at redde Prateek.

Science fiction? Action? Masala!
Men tilbage til det der med, hvem der egentlig er målgruppen for denne film. Jeg synes, traileren lagde op til en film, der ikke var en børnefilm, men Ra.One havde (mange!!) scener, der hørte til i en børnefilm. Til gengæld var der også scener, der bestemt ikke havde børn som målgruppe. Så var der også den sædvanlige falden-på-halen-komik, det romantiske plot samt tåbelig homoerotisk ’komik’. I begyndelsen af filmen var også en ret pludselig reference til klassikeren Kuch Kuch Hota Hai, så jeg må konkludere at på trods af, at jeg havde fået indtryk af, at Indien var begyndt at lave hardcore genrefilm, så er Ra.One masala med action, kærlighed, sang og dans, cameos, børn, gamle, modernitet og traditioner. Hvis du har det i tankerne, når du sætter Ra.One på, så er det en action-packed film, der med sine absurditeter og barnlige elementer er ret underholdende