Bad-ass Bollywood – Dhoom:3 og Gulaab Gang

Om under en måned kommer action-braget Dhoom:3 i biograferne og slutter dermed 2013 af med et brag. 2014 lader til at lægge i kakkelovnen til endnu mere action med kvinde-hævnerfilmen Gulaab Gang.

Dhoom:3

Dhoom-filmene er sjov og action-packed heist-film med Abhishek Bachchan og Uday Chopra som hhv. Assistant Commissioner of Police, Jai Dixit, og den småkriminelle bilentusiast Ali, der sammen bekæmper kriminalitet. Den første Dhoom-film havde John Abraham i rollen som den lokale bandeleder Kabir, som Bachchan og Chopra var oppe imod. I Dhoom:2 var det Hrithik Roshan, som den interationale megaskurk Mr. A., der satte Bachchan og Chopra  på overarbejde.

Den 20. december er det Aamir Khan, der bliver føjet til filmseriens skurkeliste i Dhoom:3, og at dømme efter traileren bliver det en rigtig underholdende heistfilm med masser af båd-, bil- og motorcykelagter, hvilket selvfølgelig hører sig til i en film, hvis titel referere til den lyd en acceleration giver: dhoom, dhoom.

Gulaab Gang

I 2006 dannede Sampat Pal Devi kvindebevægelsen The Gulabi Gang, der lige siden har kæmpet for indiske kvinders rettigheder i deres lyserøde sarier (‘gulaab’ betyder ‘lyserød’ på hindi). I 2012 lavede filminstruktør Nishtha Jain en norsk dokumentarfilm om de lyserøde hævnere, og nu kommer et action-brag af en spillefilm. I hvert fald hvis man skal tro plakaten, der er det fedeste actionfilmplakat, jeg længe har set.

Indiske kvinder, der har fået nok af hustruvold,
børneægteskaber og manglende kvinderettigheder. 

Der er endnu ingen trailere for bollywoodfilmen, men det lader til at Madhuri Dixit, Juhi Chawla og Mahi Gill fremstiller deres kvindelige hovedpersoner som bollywood-action-film-heltinder af den hævntørstige slags. Det kan gå gruelig galt, når man laver bollywood-action baseret på virkelige hændelser, men vi må vente lidt endnu på traileren, der så forhåbentlig viser en film, der bliver fantastisk og ikke forfærdelig.

Mens vi venter, har vi Dhoom:3 og en af de fedeste filmplakater til at forsøde ventetiden. Dhoom:3 vises i Valby, Albertslund, Odense, Kolding og Århus frem til 5. januar.

Tjek kvindebevægelsen Gulaabi Gangs hjemmesiden: http://www.gulabigang.in/

Dokumentarfilmens hjemmeside: http://kudosfamily.com/film/gulabi

Desiworld: http://desiworld.dk/

Meget fjollet, men velfungerende komedie

Kodeordet er fjollet i Sajid Khan komedie Housefull 2. Det er en forvekslingskomedie med forveksling på, fuld af filmreferencer og overdreven brug af langt ude planer om at narre folk. Det hele ender selvfølgelig med et bryllup. Men absolut ikke et almindeligt et af slagsen – et forvekslings-, skuddrama-, falden på halen-komedie-et af slagsen.

Hindikomedie. Allerede dér plejer jeg at stå af. Men når nu filmen var i biffen, tænkte jeg ”Hva’ fa’en, hvor slemt kan det være?!” Og det viste sig slet ikke at være slemt. Jeg var utrolig godt underholdt i de 2 ½ time, filmen tordnede hen over det store lærred i Albertlund bio.

No animals were injured
”Shooting was done abroad and no animals were injured”. Når en film begynder på denne måde, så ved man, at det nok skal blive fedt. Vi er i London, nærmere bestemt i et cirkustelt, hvor to af vores kvindelige hovedpersoner Henna (Asin) og Bobby (Jacqueline Fernandez) bliver præsenteret. De arbejder for at sikre dyrerettigheder, og så er de selvfølgelig ærkefjender. Det giver god mening, at de er ærkefjender, for det viser sig, at deres forældre også hader hinanden, skønt de er i familie og bor klods op ad hinanden.

Her er de to familier, der hader hinanden. Fædrene spilles af de to tyksakke Rishi og Randhir Kapoor, der i virkeligheden er brødre og spiller sammen for første gang.

Men det der med dyrerettigheder, er straks sværere at se pointen i. Men det skal man heller ikke. Denne film er nemlig en film, hvor kun dem, der er allerbedst til at gemme den kritiske sans væk, kan more sig. Og det er absolut ingen kritik af filmen, men måske snarere af folk, der kritiserer film som Housefull 2 med korslagte arme og et udtryk i fjæset, der siger: ”Den her film er jo totalt urealistisk og folkekomedieagtig fjollet.”

En pyton i skridtet
Og netop folkekomedien og falden på halen-komedien kan spinde guld af to kvinder, der elsker dyr og har hhv. en kæmpepyton og en alligator som kæledyr, som kan bruges til at straffe selvsikre bejlere. Det har intet med handlingen at gøre, men det gør ikke noget.

Der bruges også det gamle trick med at spole filmen hurtigt, for at gøre noget morsomt, samtidig med at filmen er fyldt med ”dyt”, ”boing” og ”pift”-lyde, for at ingen skal være i tvivl om, at nu er det humor. Ja, sådan noget er virkeligt plat, men samtidig med denne ekstreme plathed er der en intensitet og en energi, så man må overgive sig. Det gjorde jeg i hvert fald, og der er ingen tvivl om, at min sidemand heller ingen problemer havde med at tilsidesætte sin kritiske sans, for hans latterudbrud rungede konstant i salen.

De fire fyre bærer filmen
Det var især de fire mandlige hovedroller, der gjorde filmen værd at se. Akshay Kumar, John Abraham, Shreyas Talpade og Ritesh Deshmukh var super! Især John Abraham virker, som om han har fundet sin form. Jeg kunne rigtig godt lide ham i Deepa Methas Water (som på ingen måde er bollywood), men ellers har jeg kun set ham i elendige roller i elendige film (Dhoom, Kaal og Zinda – sidstnævnte er en rigtig dårlig kopi af det sydkoreanske mesterværk Oldboy). Men her sammen med de tre andre er han rigtig god. Akshay Kumar fik åbenbart sit store gennembrud med Housefull (2010). Selv har jeg kun set ham i Singh Is Kinng fra 2008, hvis mest imponerende element var, at de havde fået Snoop Dogg til at synge rulletekstsangen. Talpade og Deshmukh kender jeg ikke, men når man kigger på deres track record på imdb, siger det vist mere om mig end om dem.

Chaplin-agtig humor med sang og dans
Af årsager jeg ikke kender til, er inderne vilde med en Buster Keaton- og Charlie Chaplin-agtig humor. Næsten alle bollywoodfilm indeholder naiv og klovnet humor, og jeg synes ikke altid, det fungerer. Men det gør det i Housefull 2. Derudover er der kung fu-inspirerede slåskampe, usandsynlig mange lussinger og en bryllupsarrangør, der taler hindi med italiensk accent. Det hele er selvfølgelig krydret med sang og dans, og især den første ”Papa toh Band Bajaye” er rigtig flot. Påklædningen er bedste 50’er-stil med farverige jakker, slips, briller og hatte. Det er koreograf Farah Khan, der er på spil her. Når man sammenligner med hendes fantastiske koreografi i film som Dilwale Dulhania Le Jayenge, Dil Se.., Monsoon Wedding, Kabhi Khushi Kabhie Gham..., Kal Ho Naa Ho, Paheli og Om Shanti Om er koreografien i Housefull 2 ikke imponerende, men ”Papa toh Band Bajaye” kommer tættest på.

De fire fyre Ritesh Deshmukh, Akshay Kumar, John Abraham og Shreyas Talpade

http://www.youtube.com/watch?v=Jvsgnk8lmn0

Genreforventninger
Men som jeg så ofte før har fablet om, så er genreforventninger vigtige, når man ser film. Og Housefull 2 er ikke det klassiske larger than life-melodrama, men en komedie med action, forviklinger og venskab. Det er de præmisser, filmen skal ses på. Og kan man det, så er her en lille guldgrube af absurd hindikomik.

Se traileren:
http://www.youtube.com/watch?v=mBKuW-cUK4g

Se mere om bollywood i biffen:
http://desiworld.dk/