Viser opslag med etiketten CPH:PIX. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten CPH:PIX. Vis alle opslag

torsdag den 9. august 2012

Kæmpe indisk filmfestival i Kbh

Gandu

Så er der indisk festival i byen – en måned spækket med indisk kunst og kultur og selvfølgelig en masse filmoplevelser.

Så har PIX endelig offentliggjort filmprogrammet for filmfestivalen Indian Indies – Bollywood & Beyond, og det ser rigtig godt ud! Filmfestivalen foregår fra den 19. august til den 16. september og er en del af festivalen India Today Copenhagen Tomorrow, som er et erhvervs- og kulturfremstød med indisk kunst, mode, film, dans, politik, videnskab og erhverv.

Filmfestivalen giver os en unik mulighed for ikke kun at se bollywoodfilm, men også at stifte bekendtskab med film fra andre af Indiens mange filmindustrier og rigtig mange film, der ikke kører bolly-stilen – de indiske indier. Her er film fra Bengalen, Tamil Nadu, Maharashtra, Punjab, Gujarat og Kashmir.

Her er en liste over de film, der bliver vist under festivalen. Alle film bliver vist i Cinemateket på Gothersgade, Kbh. og er med engelske undertekster.

Gangs of Wasseypur (2012) 320 min. – hindi
søndag d. 19. august kl. 16:15
fredag d. 24. august kl. 19:00


Udaan (2010) 134 min. – hindi
onsdag d. 22. august kl. 18:45
lørdag d. 25. august kl. 16:60


Om Shanti Om (2007) 168 min. – hindi
Vises på Strøget/Nytorv lørdag d. 1. september kl. 20:30


7 Khoon Maaf (7 Sins Forgiven) (2011) 137 min. – hindi
søndag d. 26. august kl. 16:30


Abosheshey (At the End of it All) (2012) 118 min. - bengalsk
tirsdag d. 21. august kl. 20:00
søndag d. 26. august kl. 19:30


Zindagi Na Milegi Dobara
Zindagi Na Milegi Dobara (2011) 155 min. – hindi
lørdag d. 15. september kl. 19:00


Ballad of Rustom (2012) 117 min. – hindi
lørdag d. 8. september kl.16:00
tirsdag d. 11. september kl. 16:30

Rockstar (2011) 150 min. – hindi
fredag d. 7. september kl. 19:00


Raavanan
Raavanan (2010) 137 min. – tamil
tirsdag d. 4. september kl. 21:00
onsdag d. 12. september kl. 19:00


The Untitled Kartik Krishnan Project (2010) 75 min. – engelsk og hindi
fredag d. 31. august kl. 19:00
lørdag d. 15. september kl. 22:00

Greater Elephant (2012) 90 min. – hindi
lørdag d. 25. august kl. 19:30
torsdag d. 30. august kl. 21:30


Kshay (Corrode) (2011) 92 min. – hindi
søndag d. 2. september kl. 19:00
fredag d. 14. september kl. 21:30

Gandu (Asshole) (2010) 89 min.– bengalsk
fredag d. 7. september kl. 21:45
torsdag d. 13. september kl. 19:00


Deool (The Temple) (2011) 135 min. – marathi
tirsdag d. 21. august kl. 16:30
søndag d. 9. september kl. 19:00


Anhey gorhey da daan (Alms for a Blind Horse)(2011) 112 min. – punjabi
tirsdag d. 28. august kl. 21:30
torsdag d. 6. september kl. 19:00


Valley of Saints (2012) 82 min. – kashmiri
lørdag d. 8. september kl. 21:30
fredag d. 14. september kl. 19:00


Road, Movie (2009) 95 min. – hindi
tirsdag d. 21. august kl. 19:00
onsdag d. 5. september kl. 19:00


Patang (The Kite) (2011) 93 min. – hindi, gujarati og engelsk
torsdag d. 23. august kl. 19:15
onsdag d. 29. august kl. 19:15


Paan Singh Tomar (2010) 135 min. – hindi
lørdag d. 1. september kl. 16:45


Delhi Belly
Delhi Belly (2011) 103 min. – hindi
lørdag d. 8. september kl. 19:00
lørdag d. 15. september kl. 16:30


Charulata (The Lonely Wife) (1964) 117 min. – bengalsk
søndag d. 16. september kl. 16:30

Læs mere om filmene og alle de andre udstillinger, koncerter, forestillinger og events på:
http://indiatoday.dk/aktiviteter/aktivitet/article/indiske-film-paa-cph-pix/

eller i festivalprogrammet som du kan læss her: http://issuu.com/andreascph/docs/cphpix_indian_indies_2012.pdf?mode=window&viewMode=double%20age  

torsdag den 14. april 2011

Endhiran – Robotten, der får folk til at hade indisk film

Billede fra Endhiran med tamil megastjerne Rajni

En film om en robot, der kan skyde ud af fingrene, har overnaturlig styrke og som kan charmere den evigt skønne Aishwarya Rai, lyder for mig som den perfekte indiske film. Og det især hvis man er lidt træt af melodrama og romantik. Og når robotten så halvvejs inde i filmen bliver den sygeste bad guy, der skyder alt og alle, er involveret i biljagter, hvor alle kørertøjer eksploderer, bare man kigger på dem, kan det vel for fanden ikke gå galt!

Prøv selv at se traileren her: http://www.youtube.com/watch?v=hNXHveyzUvY

Men ak, det kan gå galt, og det gør det i den indiske storfilm Endhiran, som nu kan ses på CPH:PIX her den 26. april 2011. Og det er super ærgerligt, at filmfestivalen har valgt at vise netop denne film. Jeg er, som du nok har regnet ud, stor fortaler for indiske film i danske biografer, og netop derfor er det så forbandet, at Endhiran skal fylde det store lærred i København.

Og for en gang skyld er det heller ikke en bollywoodfilm, der bliver vist, men en tamilfilm. Er man i tvivl om, hvorvidt en film er en hindifilm fra Nordindien eller en film fra det sydlige Indien, skal man bare kigge på filmens helt. Er han en lille buttet, mørkhudet mand med en ordentlig snegl af et overskæg, ja så er den god nok: så er vi i Sydindien. Og der er rigtig gode chancer for, at vi enten er i delstaten Tamil Nadu eller Andhra Pradesh, der konstant kæmper om titlen som Indiens største filmproducent.

Sådan ser en rigtig mand ud i Sydindien. Rajni på et filmset.

Indisk science fiction i den dyre ende
Filmen her lægger ikke skjul på at være et af de nyeste skud på stammen af Indiens fascination af science fiction-film. Men desværre er det svært at have en følelse af, at dette er en original film, når det kommer til det visuelle udtryk, der tydeligvis er inspireret af både I, Robot og Terminator. Desværre lever filmens CGI ikke op til nogen af de to. Og det er mærkeligt, for den har om nogen film promoveret sig på sine effekter. Hele traileren er en stor special-effect! Filmen har bestemt sine CGI-øjeblikke, men kvaliteten svinger så meget mellem gode og dårlige effekter, at det bliver en joke.

Det er ellers en dyr film. Med et budget på ca. INR 1,900,000,000 (220.400.000 kr. plus minus et par kroner) skulle filmen efter sigende være den dyreste producerede film i Indien. Og der går da heller ikke mange minutter af filmen inden vi har product-placement for både Coca-Cola og Apple-produkter.

A. R. Rahman, Daft Punk og Black Eyed Peas
Heller ikke sangene virker særlig originale, og det på trods af, at vi har med den fantastiske komponist og sangskriver A. R. Rahman at gøre. Han har skrevet megahits til film som Dil Se ..., Lagaan, Swadesh, Water, Rang de Basanti og Delhi 6. Her i vesten er han nok mest kendt for sit soundtrack til Slumdog Millionaire og 127 Hours.

En af filmens dansescener, der intet har med robotter at gøre. Men til gengæld er den optaget i Peru.

Men her i Endhiran går det helt galt: vi hører konstant forvrængede ”robotstemmer” og falder dybere ned i robot-kitsch-fælden med en Daft Punk ”Around the World” møder Black Eyed Peas-dansesekvens. Hvor slemt må det ikke stå til i indiske kultur, når man føler sig nødsaget til at kopiere Black Eyed Peas?!

Lige ved og næsten …
Som stor fortaler for indiske populærfilm er det rigtig utilfredsstillende at se en film, der på mange punkter prøver at være en amerikansk SF/actionfilm, og til tider er lige ved at lykkes. Næsten. Men her er problemet: som en, der elsker indisk film er det helt vildt utilfredsstillende at skulle synes, at filmen er næsten lige så god som en Hollywoodfilm. Indisk film kan være så meget bedre, og det er nedladende over for indisk film at skulle sammenligne dem med Hollywoodfilm. Især hvis sammenligningen falder ud til Hollywoods fordel. Den eneste måde, hvorpå man kan synes, denne film er god, er hvis man forventer, at den er underlegen Hollywood, og det er da en ret kedelig forventning at have, når man går ind og ser en film.

Historien er om muligt endnu værre
Nu tænker du måske, at det da er muligt, at jeg har overset en fantastisk handling, fordi jeg har stirret mig blind på filmens visuelle udtryk. Til det kan jeg blot svare: Nej. Men jeg har allerede skrevet alt for meget nu, så hvis du insisterer på at vide, hvor dårlig også filmens historie er, ja så må du se filmen.
Hrithik Roshan og Priyanka Chopra på plakaten til Krrish (2006)

Men jeg kan anbefale…
Hvis man kan lide beskrivelsen af Endhiran og vil se en indisk actionfilm, der kan leve op til sin hype, så skal man gå på biblio og låne Krrish (2004). Her har vi super effekter, fede stunts og filmens stjerne Hrithik Roshan skuffer aldrig med sin spændstige krop, fede dansemoves og tre tommelfingre. Hrithik Roshan med vind i håret og musklerne spændte

Kilder:
http://www.imdb.com/ http://www.bollywoodworld.com/