torsdag den 11. februar 2010

Abu Dhabi er vært for Shah Rukh Khan













I går (onsdag d. 10. februar, 2010) fik My Name Is Khan verdenspræmiere i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater, og det var selvfølgelig med Mr. Khan himself som æresgæst.

I dag begynder Berlins store filmfestival, Berlinalen, og det er på denne festival, at Karan Johars nye storfilm My Name Is Khan får Europapræmiere. Det gør den i morgen fredag d. 12. februar, men allerede i går blev den vist i Abu Dhabi.

På the Emirates Palace Hotel blev filmen vist i hotellets auditorium, og der var intet mindre end 1200 mennesker, der havde fået billetter til filmen. Men endnu flere var selvfølgelig mødt op for at få et glimt af megastjernen Shah Rukh Khan, der gav interviews til journalister på den røde løber.

Og ikke nok med at filmen har et stjernehold bag sig, den er også den første hindifilm, der vil blive vist i 65 lande, fortæller Vijay Singh som er chief executive officer for Fox Stat Studios. Filmen foregår blandt andet i USA og er filmet på 250 forskellige locations inklusiv San Francisco og mange andre steder i USA. Men også i Mumbai, Indiens filmby nr. 1, der er kendt for sine enorme og spektakulære filmsets.

Så det er en stor produktion, og jeg forventer mig meget af filmen, som jeg selvfølgelig skal ind og se på lørdag i Bremen teater i København.
I skal nok komme til at høre, hvordan det går.
kilder: thenational.ae og berlinale.de

Ingen kommentarer:

Send en kommentar