The Lunchbox præsenterer os for et stille og roligt
Indien, hvor almindelig mennesker lever almindelige trivielle liv midt i
Mumbais kaos og travlhed. Her er ingen action,
ingen CGI og ingen leflen for NRI-publikummet. Og det er virkelig
forfriskende!
Mumbais dabbawalas, som spiller dem selv i The Lunchbox |
En fejlslagen
dabba-leverance forbinder en ung gift kvinde med en gnaven pensionsmoden mand.
I et forsøg på at få sin ægtemands opmærksomhed giver Ila (Nimrat Kaur) sig i
kast med en masse nye opskrifter og fylder sin mands dabba med himmelske
retter. De ender ved en fejltagelse hos Saajan Fernandes (Irrfan Khan), og
gennem små håndskrevne sedler i madkassen får de begge opfyldt deres behov for
nærvær. I stedet for at skrive om noget
så uendelig kedeligt som alder, navn og status, formår de to fremmede at
fortælle om det i deres hverdag, der betyder noget.
The Lunchbox er velspillet, velskrevet og præsenterer os for
en væsentlig anderledes Indien, end hvad vi bollywoodfilmfans er vant til at
se. Jeg elsker bollywoodgenren, men her på det sidste har der været langt
mellem de gode, og de blockbustere, der har domineret (som f.eks. Dhoom:3), har været ligegyldige og hysteriske.
Et venskab vokser i et tætpakket tog. |
Filmen er underspillet
på trods af at de tre hovedrolleindehavere har baggrund i bollywoods
mainstreamfilmindustri. Især de to herrer Irrfan Khan og Nawazuddin Siddiqui er
velbevandret ud i gangster- og actionfilmgenren, så det er forfriskende at se
dem vise andre talenter.
Lidt i stil med Stanley ka Dabba (Stanley’s lunchbox fra 2011), der handler om en lærer, der tvinger
sine små elever til at dele deres frokost med ham, er The Lunchbox en simpel historie, der formår at vise et Indien vi
sjældent ser i andre film om og fra Indien. Filmen er awesome på en dejlig
stille måde.
Læs mere om dabbawalas
Se Stanley ka Dabba-traileren her
Filmen vises den
næste uges tid (til omkring 2. april) i bl.a. København: Empire, Grand Teatret,
Dagmar, Park samt bl.a. i Bagsværd, Odense, Århus m.fl.
Filmen vises også i Snurretoppen i Store Heddinge torsdag d. 24. april, fredag d. 25., søndag d. 27. april og torsdag d. 1. og 8. maj.
Filmen vises også i Snurretoppen i Store Heddinge torsdag d. 24. april, fredag d. 25., søndag d. 27. april og torsdag d. 1. og 8. maj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar