Jeg savner en stærk kvindelig hovedrolle i
mainstream hindifilm. En kvinde med ben i næsen, der ikke kun tænker på
kærlighed og familie. Og jeg havde læst, at Guide (1965)
skulle have netop en sådan kvinde. Og plottet lyder lovende: en kvinde forlader
sin usympatiske mand for at forfølge sine drømme om at blive danser. Men lad
jer ikke narre – Rosie er ikke et hak bedre end nogle af de andre tåbelige
kvinder i bollywoodfilm.
Rosie (Waheeda Rehman) gør godt
nok oprør imod sin mand Marco i begyndelsen af filmen, men jeg mener ikke, det
kræver en særlig stærk kvinde at lade sig skille fra en mand, der er et røvhul:
Han taler grimt til hende, forsømmer hende, omgås andre kvinder og drikker. Han
indrømmer også, at han ser deres ægteskab som en handel – han har købt hende. Det kan vel argumenters,
at man ikke nødvendigvis behøver være den vildeste feminist for at gøre oprør imod
sådan en mand.
At hun trods alt
forlader Marco er desværre heller ikke tegn på, at hun er en specielt selvstændig
kvinde, da det er manden, Raju (Dev Anand), der giver hende tanker om ligeværd og frihed
til at vælge. Rosie siger tilmed, at hvis hendes mand havde elsket hende,
ville hun tjene ham, lave mad til han, ja endda tag et lag tæsk i ny og næ.
Hvordan det er en stærk kvinderolle, har jeg meget svært ved at se.
Men jeg vil dog
lade tvivlen komme filmens kvinderolle til gode, da der dog er et skænderi i en
grotte, hvor underteksterne svigter, og jeg ikke ved, hvad der tales om. Så det
kan jo være det er dette skænderi, der gør hende stærk, forbilledlig og en ren
Burka Avenger. Men jeg tvivler. Skriv endelig, hvis nogle af jer
hindi/urdu-talende er af en anden opfattelse.
Der er dog ét
element i filmen, hvor Rosie gør, hvad der passer hende og går stolt gennem
byens gader med sine højlydte kathak-klokker om benene. I det mindste er det
kathak-klokkerne, der giver hende lidt selvtillid og styrke: klokkerne, der er
symbol på kvindelig underkastelse og prostitution, bliver nu et symbol op
styrke og uafhængighed.
Men min
begejstring er kort. Efter hun har forladt sin mand og er flytte ind hos Raju
og hans mor, kan hun ikke engang selv tage en beslutning om at flytte fra Raju,
efter at hun har ødelagt hans forhold til både hans familie og landbyen. Hun
spørger ”Hvorfor smider du mig ikke ud, Raju?” Så flyt dog selv, kvinde! Tag
lidt ansvar for det kaos, du har skabt!
Rosie får dog
opfyldt sin drøm om at blive en berømt danser, hvilket er et fint tegn på en
kvinde, der får hvad hun ønsker sig. Men det er Raju, der er hendes manager, og
ham der styrer hendes økonomi. Og da han har friet til hende, bliver de ikke
gift med det samme, da hun lige skal blive lidt mere rig og berømt. For det kan
man jo ikke, hvis man er en gift kvinde.
Raju bliver et
røvhul, der ryger, drikker og gambler samt påpeger, at Rosie ikke ville være,
hvor hun er i dag, hvis ikke det var for ham. Han forfalsker tilmed hendes
underskrift. Da Rosie opdager det, melder hun ham til politiet, og han ryger to
år i fængsel. Men som de fleste bolly-kvinder, er Rosie en uselvstændig tåbe,
der på et visit i fængslet græder: ”Nu hvor du er taget væk fra mig, så ved jeg,
hvor meget du betyder for mig.” Magen til idioti skal man lede længe … never mind. Venter stadig på cool
kvinder i mainstream hindifilm. Fortæl mig, hvis I finder nogen.
.jpg)
.jpg)
-large-picture.jpg)
