Filmen handler om … nej, det er for indviklet at forklare.
Det, du egentlig bare skal vide, er, at der er personforviklinger, sydindiske
danserytmer og superfed action. Hvis det er som noget for dig, ja så skal du se
Rowdy Rathore.
Paan-spyt og klamme tænder
Akshay Kumar, der spiller hovedrollen i Rowdy Rathore, går til den, som om han skal bevise noget for første
gang. Tidligere på året hittede han med Housefull
2, og her er han på igen. Han er virkelig tændt og leverer action og
falden-på-halen-komik, som om det gjaldt hans liv.
Han er omgivet af sin makker 2G (Paresh Ganatra), den smukke
Paro (Sonakshi Sinha – hende med taljen) og den lille pige Chinki, der var
rigtig god og supernuttet. Og så har vi mega-skurken, der spilles af Nassar.
Alene det at skuespilleren kun har et navn, gør ham cool og til den helt
rigtige til rollen. Og det er rigtig fedt, at skurke-bossen konstant tygger
paan, så rødt spyt vælter ud af kæften på ham. Hans tænder er virkelig klamme, og
så er han ond som bare fanden.
Akshay Kumar og Sonakshi Sinas dragende talje |
Prabhu Deva
Filmen er instrueret af skuespilleren og mega-danseren Prabhu
Deva. Herhjemme kendes ham måske mest for sit bidrag til Buffalax’s skøre ”oversættelse”
af den såkaldte ”Benny Lava”. ”Benny Lava” har intet med Rowdy Rathore at gøre, men se alligevel videoen. Den er sjov, og så
er du i rette stemning til at se Rowdy
Rathore. http://www.youtube.com/watch?v=sdyC1BrQd6g
Akshay Kumar og Prabhu Deva i fuld vigør i sangen "Chinta Ta Ta Chita Chita" |
Hvis du virkelig vil se Prabhu Deva in action, så er her en
scene fra tamilfilmen Indhu (1994).
Lettere Michael Jackson-inspireret, men manden mangler ikke talent!
http://www.youtube.com/watch?v=nptzxFkqfa0
http://www.youtube.com/watch?v=nptzxFkqfa0
Item number og
intertekstualitet
Ikke overraskende har instruktør Prabhu Deva sørget for
rigtig mange gode dansescener. Især den første og den sidste. Der er fede
sydindiske rytmer. Og mesteren selv skal også lige buste et par moves i et item
number med Kareen Kapoor og den populære tamilskuespiller Vijay i sangen ”Chinta
Ta Ta Chita Chita”.
Det er muligt, at der er flere stjerner med, som jeg bare
ikke kender. Det virker i hvert fald, som om der er en del filmreferencer, som
jeg ikke fatter. Men jeg kan dog kende et item number, når jeg ser det, og jeg
kan se de kæmpe håndmalede filmplakater fra gamle Bachchan- og andre hindifilm,
som sangen har som kulisse. http://www.youtube.com/watch?v=5dmwtnQBkLk
Også sangen ”Aa Re Pritam Pyare” har item number-stjerner
som Maryam Zakaria, Shakti Mohan og Mumaith Khan.
Filmen et remake af telugufilmen Vikramarkudu fra 2006, men er man dejligt uvidende om det, så fungerer
filmen rigtig godt.
Ingen økonomiserer
med tiden i Rowdy Rathore
Der er rigtig mange unødvendige plots og unødvendige
forviklinger, og man kunne sagtens fjerne første time af filmen. Men hvorfor
skulle man det? Selv om Rowdy Rathore
er fyldt med overflødige ting, er den aldrig kedelig, og hvis man er til energisk
wire-dans, megaslåskampe, smadrede Walkmans og dragende taljer, bør man ikke
snyde sig selv for en oplevelse. Jeg glæder mig allerede til Rowdy Rathore 2. Kun en tåbe frygter
ikke Rowdy Rathore.
”Don’t angry me!!”
Se trailer: http://www.youtube.com/watch?v=gCAcU3p9GNo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar