Hvis du også har savnet 70’ernes gale bollywood-actionfilm, er her filmen, der leverer varen. Singham er for alle, der har hang til action og flyvende pandeklask. Og hvem har ikke det?
Ikke just diskret
Det står klart fra begyndelsen, at Goas politistyrke er fyldt med korrupte politibetjente. Menige såvel som overordnede tager imod bestikkelse. Vi finder hurtigt ud af, at politistyrken samarbejder med den værste forbryder af dem alle: Jaykant Shikre (Prakash Raj), som viser sig at være skyldig i bl.a. at drive en uskyldig og ærekær politimand til selvmord. Politimandens enke, Meghan (Sonali Kulkarni), prøver at rense sin afdøde mands navn, og til det får hun brug for Inspector Bajirao M. Singham (Ajay Devgn), der kommer ind fra Udkantsgoa for at rydde op i storbyen.
Da filmen begyndte, var jeg ikke helt sikker på, at Singham ville være den vilde bad-ass, som traileren gav udtryk for. Men så kom første sang- og dansescene, og jeg begyndte at overveje, om mon ikke traileren havde ret i sin påstand: Singham er for hård. Som solen stiger op over sydindiske templer, stiger Singham op af vandet i slowmotion med en overkrop så spændstig, at man er bange for at kigge direkte på ham. Og som han lufttørrer i den sydindiske sol, gjalder Singhams temasang ud over land og by:
”Hjertet banker hårdt, kroppen ryster, når du ved, han kommer: Singham!
Han skåner aldrig de onde, han omfavner det gode.
Han er uovertruffen, han er meget stærk.
Singham tilintetgør ondskab.”
Jeg er ikke meget for ensidede og ensporede fortolkninger af lyrik, men jeg vil alligevel mene, at de prøver at antyde, at Singham er en helt. Og ikke en hvilken som helst helt, men en helt, der uden tvivl kan smadre Jaykant Shikre og hans håndlangere.
Apropos spændstig overkrop: Det virker, som om der er en six-pack-trend i Indien for tiden: Hrithik Roshan i Dhoom:2, SRK i Om Shanti Om og Ra.One og nu Ajay Devgn i Singham. Aldrig har Indien produceret så mange mavemuskler, og det er ikke en dårlig ting, slet ikke når vaskebrætterne vises frem i slowmotion.
Og slowmotion er Singhams M.O. Jeg har aldrig set nogen bevæge sig så meget i slow-mo som Singham: Slowmotion forfra, slowmotion fra siden og slowmotion i close up. Det er vist ikke engang filmen, der køres i slow-mo, men bare Singham, der er så cool, at han bevæger sig naturligt i slowmotion. Selv om skurke og bøller iler væk i biler, formår Singham ganske langsomt (men beslutsomt) at hale ind på dem. Ah, filmmagi.
Han er god ved børn, har trucker-solbriller og en ordentlig sydindisk snegl af et overskæg: Singham er kommet for at sparke røv og skabe retfærdighed.
Titelsangen ”Singham”
Fra søvndyssende tiger til brølende løve
Singham er en hindi-remake af tamilfilmen Singam, og Mumbai-produktionen har ikke bare tilføjet et ’h’ i titlen, men også større budget og en ny hovedrolleindehaver. Singam foregår i Tamil Nadu, og måske for at bevare lidt sydindisk flavor, foregår Singham i Goa.
Efter at have set Kaal (2005) havde jeg ærlig talt ikke meget fidus til Ajay Devgn, der på den mest søvndyssende måde slæbte sig rundt i junglen, på trods af at han vist skulle fremstå mystisk og intens. Så jeg var lidt skeptisk over for, at samme Ajay Devgn skulle spille action-packed politimand i Singham. Men der er ingen grundt til bekymring, for Devgn har for længst forladt junglen til fordel for landsbylivet, hvor han håndhæver loven.
Sydindisk galskab på hindi
Film fra især tamil- og telugu-filmindustrierne er lige en tand skørere end de gængse bollywoodfilm. Singham er én af en lang række film, der de senere år er blevet genindspillet på hindi fra en af de sydindiske filmindustrier, hvor galskaben har overlevet, og det klæder den. Vi er tilbage til hindiaction, som man så det i 1970’erne, hvor bl.a. the Big B sørgede for, at ingen forbryder slap uskadt fra sine ugerninger. Jeg kan anbefale Sholay, Deewaar og Coolie – alle med Bachchan i hovedrollen.
Vild action, tamme kvinder
Det eneste, jeg har svært ved at acceptere i den ellers fantastisk velfungerende actionfilm, er det tåbelige pigebarn Kavya Bhosle (Kajal Agarwal). Jeg er med på, at der skal være en kærlighedshistorie i en mainstream indisk film, men at Kavya skulle være en passende partner for Singham er for langt ude. Han er handlekraftig og bekymrer sig for andre, hun er barnlig og egoistisk.
Hvorfor kunne kærligheden ikke opstå mellem Singham og den hævntørstige og handlekraftige enke Megha? Desværre nok fordi hun netop er enke. Jeg har endnu ikke set en mainstream hindifilm, hvor en enke kunne være kærlighedsobjekt. Men i mine øjne ville Megha og Singham være et godt par. Singham har ikke brug for en pige – Singham har brug for en kvinde.
Derudover er det lidt sjovt, at skurken Jaykant Shikre ligner Abhishek Bachchan og Rodney Dangerfields love child. Ikke just en kombi, man bliver bange for.
 |
| Skurken Jaykant Shikre |
Sighams varemærke er et flyvende pandeslag in sync med det løvebrøl, vi hører, hver eneste gang Singham tæsker forbryderne (og det er tit). For der er meget korruption blandt indiske politikere og politi, og hvis nogen kan rydde op, så er det Singham: Han kan sin mytologi – sin Mahabharata og Ramayana, han kan sine filmreferencer, og så kan han stå ud af bilen som en anden Bruce Willis i Red. Og som ingen andre kan han brøle som en løve, mens han som en anden angry young man rydder op i Indiens korruption.
http://www.youtube.com/watch?v=mp-XqCrCi6I
Se traileren for Sigham og overgiv dig til fed indisk action
